HJORTØ
Den helt særlige ø i Det Sydfynske Øhav

PÅ TUR MED HJORTØBOEN (færgen til Hjortø)
På vej ind mod Hjortø, som ses i horisonten.
Færgefart i øhavet
Mange store og små færger forbinder øerne i Det Sydfynske Øhav, og der går færger fra flere forskellige havne på Fyn og Langeland ud til øerne.
Hjortø er noget helt særligt
En lillebitte ø, hvor naturen fylder mere end menneskene.
Her er nærheden til naturen og havet stor - og roen er til at føle på.
Vi guider dig til at komme ned i tempo og bare VÆRE i naturen.
Ture med fokus på nærhed til naturen, (stille)vandring og afstresning. Helt grundlæggende; At lære bare at være i naturen, mærke roen og stresse af - og ikke mindst at opleve det magiske øhav.
Her er glitrende hav, grønne enge med græssende køer, strande, høje himle - og masser af luft og plads.
HJORTØ
Hjortø er en af de mindste beboede øer i UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav, og det giver en helt unik mulighed for at opleve øen på en enkelt dag. Da færgen har meget begrænset kapacitet, vil der også kun være ganske få andre mennesker på øen udover de fastboende.
Læs mere i teksten lidt længere nede, og book direkte! 👇🏻

HJORTØ
TURBESKRIVELSE
Turen starter allerede når vi går ombord på den lille færge "Hjortøboen". (Den har kun plads til 12 passagerer, så her er der ingen fare for at fare vild!). Her kan du stå på dækket og nyde den smukke tur gennem Svendborg Sund og øhavet ud til Hjortø, eller hygge dig med en kop kaffe inde i salonen (kaffe kan købes ombord). Færgeturen tager 1 time.
Velankommet til Hjortø, tager vi os tid til at snuse den friske luft ind og finde roen, inden vi stille og roligt går ud af den lille vej, der fører gennem den lille samling af huse og videre ud på vest-enden af øen. Vi går en runde på et par kilometer ialt, og undervejs holder vi pauser her og der, hører lidt om øens historie, kigger på den natur vi møder og det vejr vi har den dag.
Frokosten indtages hos Jane, som bor på øen og har en lille café. Jane laver også keramik og smykker, og har en lille butik i forbindelse med caféen.
Efter frokosten går vi videre, og ender på den lille havn, hvor det lille museum kan besigtiges - og der er mulighed for at købe en is.
EN LILLE Ø MED STOR HORISONT
På Hjortø får du naturen ind i krop og sjæl, og roen er helt særlig her. Havet og den store himmel, der rækker fra yderste kant af horisonten til inderste kyst, sætter perspektivet på plads og naturen får nærheden ind i sjælen.
NATUREN OG VEJRET
Når man er på en ø, er det naturen og vejret der bestemmer. Så kig på vejrudsigten inden du tager afsted, og vær forberedt på dagens vejr! Hav også et par gode vandresko på, der tåler at blive beskidte.
Du kan læse mere om Hjortø på deres egen hjemmeside her.
OBS: Vær opmærksom på, at bookingen lukker 24 timer før planlagt afgang!


SKARØ SET FRA SYDØST (HØJESTENE-RENDEN)
Når man sejler gennem sejlrenden fra syd mod nord, ses Skarø til venstre (mod bagbord).
